Stresser I (også) over jule-outfittet? Selvom juleaften egentligt bare er en glorificeret familiefest med samling om et træ, så synes jeg alligevel at det hører sig til, at man dresser lidt op til anledningen. Det gør vi i hvert fald i min familie, hvor mændene er i jakkesæt og kvinderne gør lidt ekstra stads ud af middagstøjet. Om det er fordi det er kutyme, eller til ære for familieportrættet er svært at sige, men traditionen er under alle omstændigheder hyggelig, og bestemt også noget jeg vil bringe videre til mine egne unger, hvis jeg en dag skulle finde på at sætte sådan nogle i verden. Men, det at klæde sig fint på til juleaften (og alle de andre fester, der nu engang finder sted i december) ligger jo ligesom et ekstra lag glasur på det behørige fundament af stress, som december i forvejen ligger for dagen... For nu skal man altså også se godt ud mens man skal bage 117. julekager fra en helt særlig opskrift, forme formfuldendt og sirlig konfekt, finde på originale julegaver OG pakke dem snorlige ind... For slet ikke at tale om at være overskudsagtig og lave lækre salater til julemiddagen (ja, de har jeg fået indført!), hvis gløgg og være selskabelig gennem hele storhajet. Puhhaa... Så for at komme stressen list i hu, har jeg fundet et par lækre sager ovenfor, der kan virke som inspiration til jule-outfittet uanset om din familie er typen, der går all-in på udstyrsstykket eller er mere casual. Personligt kunne jeg godt være ude i en kombination af nr. 5, 7 og 12 på juleaften efterfulgt af 3 og 4 til den store julefrokost 1. juledag... Begge dage ville jeg frygteligt gerne kunne svinge Rochas-tasken over armen - eller finde den under træet juleaften. A girl's gotta wish!