Ved I, hvad jeg godt kunne bruge denne her mega grå og våde lørdag? En rigtig girls' night med massere af farverig, lækker og sund mad! En af den slags aftener, hvor man hygger sig med de bedste af de bedste - og helst iført tøj, der ikke strammer, hæh.
Sådan en lækker basse af en aften havde jeg for en lille måneds tid siden sammen med @bymartina (der som altid ivrigt forevigede aftenens ernæringsmæssige omdrejningspunkt med sin skarptstillede linse, og meget betænksomt holdt os andre knaps så farvestrålende levende billeder langt uden for objektivets fokus) og Bee. Vi lavede vores alle sammens all-time-favourite dinner, nemlig friske vietnamesisk-inpirerede forårsruller, i samle-selv-format ved bordet. Martina og jeg havde forinden frekventeret samtlige asiatiske mini-supermarkeder på Vesterbro og fourageret til aftenens gilde. Tricket bag de gode ruller ligger nemlig i at have spil-friske, knasende grøntsager, "rigtigt" rispapir (altså købt i et rigtigt thai-marked og ikke den gængse supermarkedsversion, der går itu for et godt ord) til rullerne - og gode sauces. Vi havde derfor købt ind i rigelige mængder af gulerødder, grønne bønner, sugarsnaps, bolsjebeder, agurk, avokado, chili, ingefær, æble, mango, bønnespirer, spinat, bokchoi, broccolli-blade, mynte, koriander, thiabasilkum, chili, lime og ingefær. Man kan komme alt i - også kød, fisk eller skaldyr, hvis man har den slags lyster.
Quick'n'dirty guide til hjemmerullerierne:
Grønsagerne skal skæres fint ud i lange, tynde strimler, så de kan pakkes på langs i rulllerne og er til at bide igennem. Krydderurterne kan med fordel anrettes på en tallerken for sig, så folk selv kan styre, hvor meget rebekka smagen skal have. Og det vigtigste: Les Sauces! Min favorit er tahini-soya-lime dippen, der består af, well, tahini, soya (eller teriyaki) og lime rørt op med vand. So simple, so good. En anden vinder er soya(teriyaki)-honning-lime-chili (smages til efter lyst), der er det perfekte søde modspil til den salt-syrlige tahini-lækkerbisken. Vi havde også lavet asiatisk lyn-agurkesalat (fintstrimlede agurker marineret i lage af riskvinedikke, sukker/honning, chili, ingefær og citrongræs). Alt sammen er med til at give de friske (ferske) ruller umami :D
Det bliver dog ikke i aften, jeg giver med i kast med hverken kulinariske eller sociale anliggender. Jeg mangler nemlig slet ikke noget på den konto, da jeg i går havde verdens hyggeligste aften på LouLou med en god veninde, som jeg mødtes med i stort set direkte forlængelse af, at jeg landende fra Stockholm, hvor jeg havde tilbragt torsdag og fredag på Filippa Ks hovedkontor. I morgen går turen til Aarhus til den jyske gentagelse af ELLE & Dig, hvilket betyder at jeg skal med toget sammen med mine (morgenfriske?) med-ELLEinger 6.02 fra København i morgen tidlig. Var der nogle der sagde early-night in?